Mentorordning fik Rebecka i arbejde efter 20 år og kan spare Danmark millioner

Denne artikel stammer fra DR.dk.

I mere end 20 år har det været sindet, som har spændt ben for Rebecka Drusians drømme om et fuldtidsarbejde.

I løbet af de seneste to årtier er det derfor kun blevet til få ugers arbejde, før hun igen har måttet give op.

Derfor har de seneste otte måneder været meget specielle, for 2-4 dage om ugen er den 42-årige kvinde fra Hjørring begyndt at arbejde som receptionist.

Hvis jeg ikke havde haft den mulighed og fået den støtte, jeg har fået, så var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet i dag.” – Rebecka Drusian, deltager i IPS-forløb.

– Det føles som om, jeg har fået et liv tilbage, som jeg i mange år kun har drømt om, siger hun.

– Det var mit mål og min drøm at komme ud på et arbejde. At have noget at komme ud til, have venner, nogen at snakke med og mulighed for at komme ud af hjemmet.

Rebecka Drusian fik for cirka et år siden at vide, at hun har ADHD. Hun er én af de flere hundrede personer med psykiske sygdomme, som gennem de seneste år har været en del af et såkaldt IPS-forløb.

Forløbet er en metode til at hjælpe folk som hende i job eller arbejde, som mere end 22 kommuner i dag bruger – og som flere kommuner følger interesseret med i.

For metoden har ikke kun succes med at få folk med psykisk sygdom i arbejde eller uddannelse. Den kan med tiden også spare samfundet millioner af kroner, viser undersøgelser.

– Hvis jeg ikke havde haft den mulighed og fået den støtte, jeg har fået, så var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet i dag, siger Rebecka Drusian.

IPS-ordningen er en mentorordning, hvor borgere som Rebecka Drusian har én fast kontaktperson, der skal støtte og motivere til at komme i arbejde eller begynde på en uddannelse.

I stedet for at vente på at personer med psykiske sygdomme er færdigbehandlede, går en særligt uddannet kontaktperson fra kommunen allerede i gang med at snakke om ønsker for job eller uddannelse samtidig med, at borgeren bliver behandlet i psykiatrien.

– Det betyder, at man for det første tager fat i borgerens egne valg og præferencer i forhold til job og uddannelse. Som man siger: ’Vi går med borgerens drøm’, forklarer lederen af Hjørring Kommunes indsats, Torben Birkeholm

Undervejs får borgeren støtte af sin mentor – og selvom det ikke lyder som raketvidenskab, så giver det resultater, fortæller Torben Birkeholm.

– Det, mange fortæller, er, at de oplever, at de meget hurtigt får resultater. Det gør, at flere af dem oplever, at deres symptomer bliver mindre. De får det faktisk bedre på alle måder.

Metoden er kendt i udlandet og blev i første omgang afprøvet herhjemme i perioden fra 2011-2017. I Norge har 41 procent af kommunerne taget metoden i brug, og det var både de gode erfaringer fra de tidligere forsøg herhjemme og resultaterne fra udlandet, som fik Hjørring Kommune til at begynde arbejdet med metoden, fortæller Torben Birkeholm.

I Hjørring Kommune er 60 procent af borgerne, der har været igennem forløbet, enten begyndt at arbejde eller er startet på en uddannelse. Alene i 2020 var 124 en del af indsatsen.

– Vi havde et mål om, at halvdelen af dem, som vi satte i gang med indsatsen, skulle komme i enten job eller uddannelse, så vi er meget tilfredse.

En undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra sidste år peger på, at indsatsen faktisk er billigere end et normalt forløb hos Jobcentrene. Undersøgelsen viser, at der over en halvanden års-periode kan spares cirka 71.000 kroner per borger ude i kommunerne.

Samtidig viser undersøgelsen, at omkring 30 procent flere kommer i arbejde eller uddannelse sammenlignet med den normale indsats.

Derfor forstår Torben Birkeholm godt, at flere kommuner lige nu også vil benytte sig af metoden.

– Jeg må indrømme, at jeg ikke kan få øje på noget negativt. Jeg kan kun få øje på positive effekter af det. Så det er svært at sige, at man ikke skal gå i gang med det her. Det er en meget positiv – og meget vigtigt indsats – vi gør her for en målgruppe, som har brug for det og som i mange år har savnet nogle særlig indsatser.

Ifølge Psykiatrifonden har tre ud af fire voksne med psykisk sygdom ikke et arbejde. Samtidig viser fondens tal, at halvdelen af alle langtidssygemeldinger skyldes en psykisk lidelse.

Faktisk betyder et arbejde meget for den mentale trivsel, og derfor burde indsatsen også indføres i hele landet, mener Psykiatrifondens formand, Torsten Bjørn Jacobsen.

– Det lyder jo mærkeligt, men der er ikke noget mere helbredende end at gå på arbejde. Det er utrolig vigtigt for at bevare det psykiske helbred, personer med psykiske sygdomme måtte have. Og det er vigtigt for at have et godt liv, at de har en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Også landsforeningen for psykisk sundhed – SIND – mener, at ordningen bør bruges i hele landet.

På Christiansborg ser den socialdemokratiske formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen, og næstformand, Anne Honoré Østergaard (V), også positivt på projektet.

– Hvis det viser sig, at det er økonomien, der hindrer kommunerne i at bruge de fine resultater, så vil jeg personligt se, om jeg ikke kan få det ind i de næste forhandlinger, vi har, siger Anne Honoré Østergaard.

I dag skal kommunerne selv bruge penge til at starte indsatsen op, fordi det blandt andet koster noget at uddanne mentorer.

Bjarne Laustsen afviser ikke at afsætte penge, men mener i udgangspunktet, at regningen skal betales af kommunerne selv.

I Hjørring har Rebecka Drusian allerede nu planer om at skrue op for antallet af timer i receptionistjobbet.

– Jeg vil ikke have kommunens ydelser, jeg vil tjene mine egne penge. Jeg vil ikke være hjemme, jeg vil ud at arbejde, for det har givet mig så meget at komme ud og møde andre mennesker. Det er den følelse, jeg lever for – glæden i at have et arbejde.

Hvad er IPS?

IPS står for “individuelt planlagt job og uddannelse med støtte”.

Er et samarbejde mellem beskæftigelsessystemet og psykiatrien.

Er et frivilligt tilbud for svært psykisk syge.

I december 2018 viste en evaluering af indsatsen, at knap 60 procent af deltagerne kom i job eller uddannelse over en periode på 18 måneder. Det er cirka 30 procent flere end ved en normal indsats.

En senere analyse viste, at der over en 18 måneders periode kan spares op til 71.000 kroner per borger med indsatsen.

Ifølge Kommunernes Landsforeningn er IPS i dag i brug i 22 kommuner. Herunder 14 kommuner i Region Sjælland og derudover Aalborg, Hjørring, Aarhus, Faaborg-Midtfyn, Odense, Fredericia og Middelfart og Københavns Kommune.