Job Development og det gode match

Det gode match er hovednøglen til et succesfuldt forløb for både kandidat og arbejdsgiver, og derfor gør vi meget ud af at sikre et godt match, hvilket bl.a. indebærer anvendelse af Job Development.

Job Development-begrebet involverer at udvikle, forme og skabe jobmuligheder baseret på kandidatens behov, kompetencer og interesser – som naturligvis også giver mening for arbejdsgiveren. Det betyder, at vi ikke har det udgangspunkt, at kandidaten skal passe i en snæver kasse, som et jobopslag kan lægge op til. Vi kigger på kandidatens drømme, behov og kompetencer og spørger os selv: ’Hvem kunne ansætte personer med disse evner, men gør det måske ikke lige nu?’. Det kræver et grundigt forarbejde med kandidaten og research på virksomheder, inden man overhovedet tager kontakt til en potentiel arbejdsgiver.

IPS-konsulenten opbygger relationer til arbejdsgivere i lokalområdet, baseret på kandidatens ønsker om beskæftigelse. Når IPS-konsulenten og kandidaten har et bud på en virksomhed, åbner konsulenten en dialog med virksomheden. Konsulenten informerer og forbereder virksomheden grundigt, inden virksomheden møder kandidaten, ligesom også kandidaten bliver klædt på til mødet. Det sikrer, at både kandidat og virksomhed kommer så godt fra start som muligt.

Har du nogen spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogen spørgsmål. Send en mail til kontakt@ipscenterdanmark.dk eller udfyld kontaktformularen. Vi bestræber os på at svare alle henvendelser inden 2 hverdage.

Lars Olaf Nielsen
(+45) 51 90 56 06
lars@ipscenterdanmark.dk

Kontaktformular