SIND og IPSCenter Danmark indgår partnerskab om udvikling af ny virksomhedsrettet indsats for psykisk sårbare unge

Indsatsen vil stå på SIND Erhverv og IPSCenter Danmarks evidensbaserede principper og primære elementer. Der arbejdes med virksomme elementer som match med virksomheder, individuel vejledning og støtte, og et tæt samarbejde med psykiatrien, samtidig med at de unge tilbydes netværksaktiviteter med andre unge, sundhedsfremmende aktiviteter, og pårørendestøtte for at skabe en tværfaglig og helhedsorienteret indsats.

Udover et samarbejde mellem SIND og IPSCenter Danmark skal partnerskabet omfatte 2-3 kommuner, der vil indgå i udviklingen af ungeindsatsen. Der skal samarbejdes tæt med psykiatrien, virksomheder og uddannelsesinstitutioner og repræsentanter fra ungegruppen skal involveres aktivt i alle faser af udviklingsprocessen. Samarbejdet vil også involvere en eller flere almennyttige fond.

Den 22. marts blev der afholdt workshop i Aarhus, hvor vi samlede en kreds af kommuner, psykiatri, interesseorganisationer, virksomheder og fonde til en udviklingssession. Formålet med workshoppen var at få viden og inspiration til indholdet af ungeindsatsen, og samtidig søge en bredere kreds af samarbejdspartnere, der sammen med SIND og IPSCenter Danmark vil udvikle og implementere indsatsen. Der var en livlig debat og brainstorm af ideer blandt de mere end 40 deltagere og materialet fra workshoppen bliver nu bearbejdet til en samlet projektbeskrivelse.

”Det var en super inspirerende dag og en fornøjelse at mødes med forskellige fagpersoner, som alle på den ene eller anden måde havde stor interesse i at forme en indsat for de mest udsatte unge i vores samfund. Dagen blev faciliteret på bedste vis, og det fungerede godt, at vi fik plads til at tale om både udfordringer, erfaringer og ideer.” Rikke Præcius, Projektleder, Ringkøbing-Skjern Kommune


IPSCenter Danmark tilbyder psykologhjælp online fra We.Care

Hvad vi tilbyder

For IPS-kandidater, der har brug for støtte fra en psykolog til at overkomme barrierer i forbindelse med opstart og fastholdelse fx i et virksomhedsforløb, tilbyder vi et klippekort med 3, 5 eller 10 psykologsamtaler alt efter behov og ønsker. Det er målet, at psykologsamtalerne skal være med til at støtte og fastholde kandidaterne i indsatsen, når der opstår situationer, hvor de bliver udfordret i jobbet eller privatlivet på baggrund af omstillingen fra ledig til beskæftigelse.

Formål og udbytte for IPS-kandidaten

  • Psykologen har fokus på de oplevelser og reaktioner, der gør det udfordrende for IPS-kandidaten at være på arbejdspladsen, for at hjælpe dem i gang og fastholde dem i deres virksomhedsforløb.
  • Psykologen hjælper IPS-kandidaten til at afsøge handlemuligheder og giver relevante værktøjer.
  • IPS-kandidaten føler sig bedre rustet til at håndtere udfordringer, og bruge egne ressourcer til at navigere i svære eller komplekse situationer på arbejdspladsen.

Læs mere om samarbejdet med We.Care og mulighederne for supplerende psykologsamtaler her: IPS Plus - IPS Center Danmark eller på We.Cares hjemmeside: IPS | We.Care®


IPS-forløb løser et samfundsproblem og giver loyale medarbejdere

Denne artikel er skrevet af Mathias Banke og oprindeligt udgivet på Erhvervslivodense.dk.

GEVINST: IPSCenter Danmark i Odense hjælper personer med psykiske lidelser i arbejde gennem IPS-forløb - skræddersyede forløb, hvor en IPS-konsulent, den ledige og en arbejdsgiver sammen tilpasser arbejdet til den enkeltes udfordringer.

IPS står for "individuelt planlagt job eller uddannelse med støtte".

Lars Olaf Nielsen er ejer og direktør af IPSCenter Danmark. Han fortæller her, hvad man som arbejdsgiver får ud af at deltage i et IPS-forløb, og hvordan man sørger for, at forløbet fungerer bedst muligt.

- Først og fremmest handler det om at møde mennesket i øjenhøjde der, hvor de er - og ikke sætte andre særlige foranstaltninger op, end hvad der er aftalt. Mennesker med psykiatriske problematikker vil langt hen ad vejen gerne bare opfattes som almindelige og ikke have nogen særbehandling. De vil bare gerne have nogle muligheder.

- Det har noget at gøre med en simpel tilrettelæggelse af arbejdet, men hvis man gør det, kan man få løst nogle konkrete opgaver, man kommer til at gøre en kolossal forskel for et menneske, og du får en toployal medarbejder, som vil gå igennem ild og vand for din virksomhed.

Hvorfor bør man som arbejdsgiver deltage i et IPS-forløb?

- Du hjælper et menneske med en psykiatrisk problematik eller problematiske sociale omstændigheder, som du gør en forskel for. Du er med til at flytte et menneske fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, og det er både nyttigt for virksomhederne, samfundet og den enkelte især.

- Man får også en loyal medarbejder, som værdsætter virksomhedens fremstrakte hånd. Man er med til at udføre et socialt ansvar, man får udført konkrete arbejdsopgaver, og man får mulighed for at rekruttere arbejdskraft. Man er i og for sig som virksomhed eksponent for at tage et socialt ansvar, og som regel smitter det af på virksomhedens kultur og de øvrige medarbejdere i virksomheden.

- Langt de fleste synes, det er fedt at gøre en forskel.

- Derudover skal det kunne hænge sammen. Det er ikke en social støtteforanstaltning i den forstand. Vi taler om arbejde til lige løn, så man skal aldrig gøre det af medlidenhed for eksempel. Det vil vi gerne være fri for. Vi vil gerne have, at man tager et aktivt tilvalg og hjælper denne gruppe af mennesker i beskæftigelse.

Hvordan kan man som arbejdsgiver bidrage til et godt IPS-forløb?

- Vær indstillet på en fleksibel tilrettelæggelse af opgaverne. Har du en kandidat, som ved opstart af beskæftigelsesforløbet er i gang med at omlægge sin medicin - et klassisk eksempel - kan det give nogle symptomer og være udslagsgivende for personens trivsel og velbefindende.

- Et af de typiske symptomer er, man kommer til at lide af søvnløshed, så man ligger og vender og drejer sig om natten, mens vi andre sover. Klokken fem om morgenen falder man i en dyb søvn og vågner først igen ved 12-13 tiden. Der er man først parat til at gå på arbejde klokken 15. Så skal vi ud at finde det jobmatch, hvor det kan lade sig gøre.

- Det kan også være, at der skal fleksibilitet til i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne i forhold til, hvor mange beskeder den ansatte kan modtage ad gangen, og om de har en fast kontaktperson at kunne gå til. Det kan være noget med, hvor kan man holde en pause, hvis det indre system er ved at brænde ned. Det kan faktisk lade sig gøre rigtig mange steder - flere end man lige regner med.

- Foranstaltningerne er sjældent permanente. Ofte ser man et udviklingsforløb, hvor graden af støtteomstændigheder måske udfases eller justeres, så det er knapt så omfattende, når kandidaten har fundet sig til rette på arbejdspladsen.

- Vi har en succeshistorie med Martin på vores hjemmeside, som led af svær ADHD og selvmedicinerede sig med hash og levede bag nedrullede gardiner. Efter et år som VVS'er, lever han et helt andet liv i dag. Han er medicinfri og har lagt sin hash på hylden. Han har rettet ryggen og har et stift blik i øjnene. Det havde han ikke et år forinden, og han trives i dag fantastisk i det fleksjob, han har fået i Svendborg.

- Det er nogle af de transformationer, der sker, når man rækker hånden ud og laver de foranstaltninger, som IPS-konsulenten er med til at tilrettelægge sammen med arbejdsgiveren og kandidaten.


Mentorordning fik Rebecka i arbejde efter 20 år og kan spare Danmark millioner

Denne artikel stammer fra DR.dk.

I mere end 20 år har det været sindet, som har spændt ben for Rebecka Drusians drømme om et fuldtidsarbejde.

I løbet af de seneste to årtier er det derfor kun blevet til få ugers arbejde, før hun igen har måttet give op.

Derfor har de seneste otte måneder været meget specielle, for 2-4 dage om ugen er den 42-årige kvinde fra Hjørring begyndt at arbejde som receptionist.

Hvis jeg ikke havde haft den mulighed og fået den støtte, jeg har fået, så var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet i dag." – Rebecka Drusian, deltager i IPS-forløb.

- Det føles som om, jeg har fået et liv tilbage, som jeg i mange år kun har drømt om, siger hun.

- Det var mit mål og min drøm at komme ud på et arbejde. At have noget at komme ud til, have venner, nogen at snakke med og mulighed for at komme ud af hjemmet.

Rebecka Drusian fik for cirka et år siden at vide, at hun har ADHD. Hun er én af de flere hundrede personer med psykiske sygdomme, som gennem de seneste år har været en del af et såkaldt IPS-forløb.

Forløbet er en metode til at hjælpe folk som hende i job eller arbejde, som mere end 22 kommuner i dag bruger – og som flere kommuner følger interesseret med i.

For metoden har ikke kun succes med at få folk med psykisk sygdom i arbejde eller uddannelse. Den kan med tiden også spare samfundet millioner af kroner, viser undersøgelser.

- Hvis jeg ikke havde haft den mulighed og fået den støtte, jeg har fået, så var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet i dag, siger Rebecka Drusian.

IPS-ordningen er en mentorordning, hvor borgere som Rebecka Drusian har én fast kontaktperson, der skal støtte og motivere til at komme i arbejde eller begynde på en uddannelse.

I stedet for at vente på at personer med psykiske sygdomme er færdigbehandlede, går en særligt uddannet kontaktperson fra kommunen allerede i gang med at snakke om ønsker for job eller uddannelse samtidig med, at borgeren bliver behandlet i psykiatrien.

- Det betyder, at man for det første tager fat i borgerens egne valg og præferencer i forhold til job og uddannelse. Som man siger: ’Vi går med borgerens drøm’, forklarer lederen af Hjørring Kommunes indsats, Torben Birkeholm

Undervejs får borgeren støtte af sin mentor - og selvom det ikke lyder som raketvidenskab, så giver det resultater, fortæller Torben Birkeholm.

- Det, mange fortæller, er, at de oplever, at de meget hurtigt får resultater. Det gør, at flere af dem oplever, at deres symptomer bliver mindre. De får det faktisk bedre på alle måder.

Metoden er kendt i udlandet og blev i første omgang afprøvet herhjemme i perioden fra 2011-2017. I Norge har 41 procent af kommunerne taget metoden i brug, og det var både de gode erfaringer fra de tidligere forsøg herhjemme og resultaterne fra udlandet, som fik Hjørring Kommune til at begynde arbejdet med metoden, fortæller Torben Birkeholm.

I Hjørring Kommune er 60 procent af borgerne, der har været igennem forløbet, enten begyndt at arbejde eller er startet på en uddannelse. Alene i 2020 var 124 en del af indsatsen.

- Vi havde et mål om, at halvdelen af dem, som vi satte i gang med indsatsen, skulle komme i enten job eller uddannelse, så vi er meget tilfredse.

En undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra sidste år peger på, at indsatsen faktisk er billigere end et normalt forløb hos Jobcentrene. Undersøgelsen viser, at der over en halvanden års-periode kan spares cirka 71.000 kroner per borger ude i kommunerne.

Samtidig viser undersøgelsen, at omkring 30 procent flere kommer i arbejde eller uddannelse sammenlignet med den normale indsats.

Derfor forstår Torben Birkeholm godt, at flere kommuner lige nu også vil benytte sig af metoden.

- Jeg må indrømme, at jeg ikke kan få øje på noget negativt. Jeg kan kun få øje på positive effekter af det. Så det er svært at sige, at man ikke skal gå i gang med det her. Det er en meget positiv - og meget vigtigt indsats - vi gør her for en målgruppe, som har brug for det og som i mange år har savnet nogle særlig indsatser.

Ifølge Psykiatrifonden har tre ud af fire voksne med psykisk sygdom ikke et arbejde. Samtidig viser fondens tal, at halvdelen af alle langtidssygemeldinger skyldes en psykisk lidelse.

Faktisk betyder et arbejde meget for den mentale trivsel, og derfor burde indsatsen også indføres i hele landet, mener Psykiatrifondens formand, Torsten Bjørn Jacobsen.

- Det lyder jo mærkeligt, men der er ikke noget mere helbredende end at gå på arbejde. Det er utrolig vigtigt for at bevare det psykiske helbred, personer med psykiske sygdomme måtte have. Og det er vigtigt for at have et godt liv, at de har en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Også landsforeningen for psykisk sundhed - SIND - mener, at ordningen bør bruges i hele landet.

På Christiansborg ser den socialdemokratiske formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen, og næstformand, Anne Honoré Østergaard (V), også positivt på projektet.

- Hvis det viser sig, at det er økonomien, der hindrer kommunerne i at bruge de fine resultater, så vil jeg personligt se, om jeg ikke kan få det ind i de næste forhandlinger, vi har, siger Anne Honoré Østergaard.

I dag skal kommunerne selv bruge penge til at starte indsatsen op, fordi det blandt andet koster noget at uddanne mentorer.

Bjarne Laustsen afviser ikke at afsætte penge, men mener i udgangspunktet, at regningen skal betales af kommunerne selv.

I Hjørring har Rebecka Drusian allerede nu planer om at skrue op for antallet af timer i receptionistjobbet.

- Jeg vil ikke have kommunens ydelser, jeg vil tjene mine egne penge. Jeg vil ikke være hjemme, jeg vil ud at arbejde, for det har givet mig så meget at komme ud og møde andre mennesker. Det er den følelse, jeg lever for – glæden i at have et arbejde.

Hvad er IPS?

IPS står for "individuelt planlagt job og uddannelse med støtte".

Er et samarbejde mellem beskæftigelsessystemet og psykiatrien.

Er et frivilligt tilbud for svært psykisk syge.

I december 2018 viste en evaluering af indsatsen, at knap 60 procent af deltagerne kom i job eller uddannelse over en periode på 18 måneder. Det er cirka 30 procent flere end ved en normal indsats.

En senere analyse viste, at der over en 18 måneders periode kan spares op til 71.000 kroner per borger med indsatsen.

Ifølge Kommunernes Landsforeningn er IPS i dag i brug i 22 kommuner. Herunder 14 kommuner i Region Sjælland og derudover Aalborg, Hjørring, Aarhus, Faaborg-Midtfyn, Odense, Fredericia og Middelfart og Københavns Kommune.


25 millioner skal sikre, at psykisk syge kommer i arbejde

Af Sofie Berg fra a4medier.dk

Jannik Tharben Buchholz, der er ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond, har høje forventninger til partnerskabet, der skal løbe over fire år.

Det skal tage udgangspunkt i metoden IPS, der på dansk oversættes til 'individuelt planlagt job eller uddannelse med støtte. Kort sagt en teknik, hvor man går mere individuelt til værks til gavn for udsatte ledige.

”Sammen med IPSCenter Danmark forsøger vi med partnerskabet at udforske mulighederne for at skalere IPS-tilgangen i danske kommuner via sociale effektinvesteringer. Det er en interessant tilgang, da det minimerer den økonomiske risiko og letter beslutningsprocessen for en kommune i forhold til at prøve kræfter med IPS”, siger Jannik Tharben Buchholz ifølge en pressemeddelelse.

Det handler om at udvise social ansvarlighed

I den fire-årige periode skal IPSCenter Danmark levere metoden, og Den Sociale Kapitalfond skal dække omkostningerne. Det er meningen, at medarbejdere i jobcentret vil blive oplært i IPS-metoden, så indsatsen kan fortsætte, når projektperioden udløber af kommunens egne medarbejdere.
Direktør hos IPSCenter Danmark, Lars Olaf Nielsen, glæder sig over partnerskabet, som han mener, er den perfekte mulighed for at aflaste samfundsproblemet med mangel på arbejdskraft.

”Med investeringen fra Den Sociale Kapitalfond skaber vi nærmest perfekte muligheder for at afhjælpe det presserende samfundsproblem med mangel på arbejdskraft, samt det strukturelle problem med en gruppe på 50.000 psykisk sårbare personer, der står uden for arbejdsmarkedet”, siger Lars Olaf Nielsen.

Alle skal have en chance

Jørn Nielsen, indehaver i Jørns Haveservice i Varde, har med stor succes ansat en medarbejder via et IPS-forløb, og opfordrer andre arbejdsgivere til at gøre det samme:

”Min tilgang er, at alle skal have en chance ude på arbejdsmarkedet, selvom jeg også ved, at det kræver rummelighed som chef, hvilket jeg forsøger. For mig handler det om at udvise social ansvarlighed. Jeg har yderligere en medarbejder, der har nogle psykiske udfordringer, men også her oplever jeg, at han vokser med opgaverne. Det er blandt andet noget af det, som motiverer mig som chef, og jeg kan klart anbefale, at andre virksomheder gør det samme”, siger Jørn Nielsen.

Visse brancher i landet lider lige nu under stor mangel på arbejdskraft, og den samlede ledighedsprocent er det laveste, den har været siden før finanskrisen i 2008