Nytårshilsen fra IPSCenter Danmark
IPSCenter Danmark ønsker vores samarbejdspartnere og netværk et Godt Nytår. Vi ser frem til at fortsætte eksisterende samarbejder og starte nye indsatser i 2024, der hjælper mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med at finde fodfæste i arbejdslivet.
2024 ser ud til at blive et år, der står i forandringens tegn på beskæftigelsesområdet. En konkret pejling på de nye rammer og vilkår for beskæftigelsesindsatsen får vi til sommer, når Regeringens nedsatte ekspertgruppe kommer med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. I IPSCenter Danmark ser vi frem til at få en afklaring om den fremtidige organisering og prioritering af beskæftigelsesindsatsen, og vi forventer, at IPS-metodens mindset, principper og tilgange, fortsat vil stå stærkt i arbejdet med at hjælpe de mennesker, der udover ledighed, kæmper med komplekse sociale, fysiske og psykiske udfordringer på deres vej tilbage i job eller uddannelse.
Der er fortsat stor opmærksomhed omkring IPS-metodens virkningsfulde svar på at bringe nogle af de mest udsatte mennesker fra ledighed og ind i fællesskabet på en arbejdsplads, hvilket bl.a. kom til udtryk i Reformkommissionens rapport om nye veje til at få flere udsatte unge og voksne tættere på uddannelse eller arbejdsmarkedet. Her var en af anbefalingerne fra Reformkommissionen at udbrede brugen af IPS og IPS UNG til at hjælpe de knap 200.000 unge og voksne, der mere eller mindre permanent er på offentlig forsørgelse.
IPSCenter Danmark kigger også ind i et 2024, hvor vi i løbet af de kommende måneder vil præsentere andre og helt nye bud på, hvordan vi hjælper og støtter endnu flere ledige med forskellige udfordringer og udsathed i at finde vej til beskæftigelse eller uddannelse. Det gør vi blandt andet ved at tage IPS-metoden i anvendelse med nye virkemidler og for en bredere målgruppe, så flere mennesker, der lever i udsatte positioner, kan profitere af den virkningsfulde indsats. Hvis du er nysgerrig, så følg med på vores hjemmeside og LinkedIn.
IPS UNG hjalp Cecilia med ADD og autisme ind på arbejdsmarkedet: Jeg har fået mere ro i livet
Gennem Ungeværket i Halsnæs Kommune blev Cecilia tilbudt at starte i ’IPS UNG’. I forløbet, hvor Cecilia fik individuel støtte fra hendes IPS-konsulent, deltog i netværksgruppe med andre unge og var i praktikforløb hos forskellige arbejdsgivere, fandt hun sin vej ind på arbejdsmarkedet i et job som assistent i Miljø- og teknikforvaltningen i Halsnæs Kommune. Det nye job har haft afgørende betydning for Cecilias trivsel og tro på fremtiden.
– At jeg fandt et praktikforløb, som tilgodeså min situation, og at jeg efterfølgende er blevet ansat, betyder alt for mig. Det har givet mig en større ro i mit liv, og jeg føler virkelig, at jeg får noget ud af min dag, når jeg har været på arbejde. Så skal jeg ikke kæmpe med dårlige følelser, og det er en stor lettelse. På jobbet får jeg en dejlig fællesskabsfølelse, og samtidig er de gode til at tage hensyn til min diagnose, som ofte gør, at jeg mister koncentrationen og motivationen. Det gør mig tryg, og jeg er virkelig lettet over at have fundet en god vej ind på arbejdsmarkedet. Det giver mig håb og tro på fremtiden, fortæller Cecilia S. Nielsen.
En glad arbejdsgiver
Cecilias kollega med ansvar for oplæring, Per Hauge, der er miljøsagsbehandler i Halsnæs Kommune, er meget begejstret for den nye medarbejder.
– Cecilia har været utrolig hurtig til at sætte sig ind i tingene her i afdelingen, og hun er en kæmpe gevinst for os. Hun startede med hurtigt at få godt styr på vores sagsstyringssystem, og fordi hun er så dygtig og har store it-kundskaber, har vi nu udvidet hendes arbejdsopgaver til også at omfatte myndighedsarbejde eksempelvis ved nedsivningsanlæg. Samtidig er hun både venlig, sød og meget tolerant over for de mennesker, hun mødes og omgås med, fortæller Per Hauge.
Gruppeforløb som en del af IPS UNG
Forløbet op til Cecilia S. Nielsens praktik og efterfølgende ansættelse i Halsnæs Kommune blev håndteret af IPSCenter Danmark, og ifølge Ronny Højgaard Larsen, der er IPS-konsulent hos IPSCenter Danmark, har et skræddersyet forløb været nøglen til Cecilias succes.
– Cecilia har sammen med andre kandidater deltaget i et såkaldt IPS Ung forløb. Det indeholder en sammensætning af, hvad vi kalder traditionelle greb, hvor indsatsen og indholdet er 100 procent tilpasset til en unge-målgruppe. Her har gruppeelementet, hvor de unge møder ligestillede, som kæmper med de samme ting, vist sig meget effektivt, da det giver mange af kandidaterne øget motivation og tro på fremtiden, siger Ronny Højgaard Larsen.
Han fortæller samtidig, at man i forløbet har gjort meget ud af at tage et solidt udgangspunkt i de unges eget tempo, ønsker og behov med respekt for, at der altid skal være plads til pitstops og omveje i en i forvejen fastlagt plan.
Læs mere om Cecilias oplevelser med IPS og hendes succesfulde indgang til arbejdslivet i artiklen: Cecilia med autisme og ADD fik det dårligt af at gå derhjemme: Afgørende indsats fik hende i job i Avisendanmark.dk.
”Flere udsatte borgere skal have løntimer på en arbejdsplads”
Reformkommissionen, der netop er kommet med en lang række anbefalinger til at reformere beskæftigelsessystemet, er afsender af budskabet om, at flere udsatte borgere skal ansættes i rigtige jobs med rigtig løn. Et udsagn, der rammer lige ned i kernen af IPS-metoden. IPSCenter Danmark arbejder hver dag på at finde åbninger på arbejdsmarkedet til udsatte borgere, der lever med psykisk sygdom. Det gør vi i samarbejde med borgere, virksomheder og kommuner rundt om i landet.
Flere af de anbefalinger, der lanceres af Reformkommissionen i deres tredje og sidste delrapport Nye Reformveje 3 (reformkommissionen.dk), har direkte adresse til IPS-indsatsens principper, tilgange og metoder. Udover anbefalingen om fælles fokus på løntimer på arbejdsmarkedet, er det bl.a. anbefalingen om, at borgerens perspektiv skal være omdrejningspunktet i mødet med systemet. Det bliver desuden slået fast flere steder i rapporten, at IPS er en del af løsningen, som en af de virksomme indsatser, der fremhæves af kommissionen.
Omsat til en reel indsatsmodel, lancerede vi tidligere i år IPS Generation 3/SE, der flugter med flere af kommissionens anbefalinger, om en model, der kan hjælpe endnu flere udsatte ledige i beskæftigelse, og som netop bygger på de mest virksomme komponenter fra IPS, hvor det ikke er et krav, at borger er omfattet af psykiatrisk behandling på visitationstidspunktet.
Det bliver spændende at følge realiseringen af Reformkommissionens anbefalinger i den kommende tid, og IPSCenter Danmark står klar til at give flere udsatte borgere en ny start på arbejdsmarkedet i rigtige jobs med en rigtig løn.
Fra kontanthjælp til fleksjob: Reidars vej til arbejdsmarkedet
”Jeg har været på kontanthjælp i mere end 10 år og er blevet kastet rundt i systemet. Uden den hjælp og støtte jeg har fået fra Eva, var jeg ikke kommet til det sted, jeg står i dag med et fleksjob og ro på mit liv”
Reidar er ikke i tvivl om, at hans samarbejde med Eva, IPS-konsulent hos IPSCenter Danmark, har været nøglen, der har låst op for hans tro på egne evner og sat kursen for at komme ud af offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Efter mange år på kontanthjælp og en mistet tro på, at der var et sted til ham på arbejdsmarkedet, fik Reidar gennem Jobcentret i Aabenraa mulighed for at komme i et IPS-forløb hos Eva.
I IPS-forløbet blev der lagt en fælles plan for Reidar’s vej tilbage til arbejdslivet, navigeret i samarbejdet med jobcentret, skridt for skridt taget hånd om hans psykiske udfordringer og skabt en stabilitet og et overskud i hverdagen. Med Reidar’s egne ord har han med Eva’s hjælp oplevet, at der blev sat en retning, handlet på aftalerne og holdt fast, når det blev svært undervejs; ”Eva har været rigtig god til at lytte og handle på det, jeg har haft brug for hjælp til at klare. Hun har været mit talerør til kommunen”.
Reidar kom i virksomhedspraktik hos Peter, der ejer en cykelbutik i Tønder. Her arbejdede Reidar som cykelmekaniker, og gennem et længere praktikforløb blev der samarbejdet tæt mellem Reidar, Peter og Eva. Et samarbejde der, set fra Peter’s stol, har været afgørende for, at de har fundet plads til Reidar i et fleksjob, og gennem støtte og vedholdenhed i dag står med en medarbejder, der har bidt sig fast og bidrager med sin arbejdskraft til at løse opgaver i cykelbutikken; ”Der hvor jeg ser den store værdi i samarbejdet har været i den løbende forventningsafstemning, tætte dialog om støttebehov og håndtering af Reidar’s sag i jobcentret. Det har betydet, at vi i dag har ansat Reidar i et fleksjob” udtaler Peter.
Nyt initiativ skal hjælpe psykisk sårbare unge i Gladsaxe
Med en donation på 4.5 millioner kr. fra Det Obelske Familiefond går IPSCenter Danmark sammen med SIND Erhverv, EGGS Design, Defactum og Gladsaxe Kommune om at udvikle en ungeindsats, der står på IPS-indsatsens evidensbaserede principper og metoder, og samtidig går nye veje i støtten til psykisk sårbare unge. Det sker bl.a. ved at afsøge mulighederne for en styrket brobygning til psykiatrien, udvikling af nye greb i virksomhedssamarbejdet, involvering af pårørende/frivillige, og gruppeforløb hvor de unge bygger netværk med hinanden.
Gennem en årrække har IPSCenter Danmark samarbejdet med Gladsaxe Kommune om udbredelsen af IPS i kommunen både i form af uddannelse af jobcentrets medarbejdere i IPS-metoden, og gennem vores egne IPS-konsulenter der har ydet støtte til psykisk syge borgere på deres vej tilbage til arbejdslivet. Med ungeprojektet (IPS Ung) udvider vi nu samarbejdet hvilket får opbakning fra borgmesteren i Gladsaxe Kommune.
– Mistrivsel blandt unge er en kæmpe udfordring for hele vores samfund, og vi er utrolig optaget af, hvordan vi hjælper vores sårbare unge til at få den selvtillid, identitet og trivsel, der kommer af at få uddannelse og komme i job. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til vores nye samarbejde med Sind Erhverv og IPSCenter Danmark om at gå helt nye veje for at hjælpe vores sårbare unge til at finde deres rette hylde og plads i livet, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.
[Link til pressemeddelelse om indsatsen: Nyt initiativ skal hjælpe psykisk sårbare unge i Gladsaxe]
Nyt Aarhusiansk partnerskab skal få psykisk sårbare ind på arbejdsmarkedet
IPSCenter Danmark ser frem til at gøre IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) til det bærende element i en ny virksomhedsrettet indsats for psykisk syge i Aarhus Kommune finansieret som en social effektinvestering.
Vi gør det i partnerskab med organisationen SIND og deres Rådgivnings- og Erhvervsafdeling i Aarhus. Det vil ligeledes ske i et tæt samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune og med brobygning til psykiatrien.
Som en del af indsatsen vil vi arbejde med at involvere pårørende og engagere frivillige kræfter i en indsats, der går nye veje i støtten til mennesker i udsatte positioner, der lever med psykisk sygdom.
Læs mere om ’Din vej i job’ og samarbejdet SIND Erhverv og Aarhus Kommune i denne pressemeddelelse: Nyt Aarhusiansk partnerskab skal få psykisk sårbare ind på arbejdsmarkedet — PolicyWatch
SIND og IPSCenter Danmark indgår partnerskab om udvikling af ny virksomhedsrettet indsats for psykisk sårbare unge
Indsatsen vil stå på SIND Erhverv og IPSCenter Danmarks evidensbaserede principper og primære elementer. Der arbejdes med virksomme elementer som match med virksomheder, individuel vejledning og støtte, og et tæt samarbejde med psykiatrien, samtidig med at de unge tilbydes netværksaktiviteter med andre unge, sundhedsfremmende aktiviteter, og pårørendestøtte for at skabe en tværfaglig og helhedsorienteret indsats.
Udover et samarbejde mellem SIND og IPSCenter Danmark skal partnerskabet omfatte 2-3 kommuner, der vil indgå i udviklingen af ungeindsatsen. Der skal samarbejdes tæt med psykiatrien, virksomheder og uddannelsesinstitutioner og repræsentanter fra ungegruppen skal involveres aktivt i alle faser af udviklingsprocessen. Samarbejdet vil også involvere en eller flere almennyttige fond.
Den 22. marts blev der afholdt workshop i Aarhus, hvor vi samlede en kreds af kommuner, psykiatri, interesseorganisationer, virksomheder og fonde til en udviklingssession. Formålet med workshoppen var at få viden og inspiration til indholdet af ungeindsatsen, og samtidig søge en bredere kreds af samarbejdspartnere, der sammen med SIND og IPSCenter Danmark vil udvikle og implementere indsatsen. Der var en livlig debat og brainstorm af ideer blandt de mere end 40 deltagere og materialet fra workshoppen bliver nu bearbejdet til en samlet projektbeskrivelse.
”Det var en super inspirerende dag og en fornøjelse at mødes med forskellige fagpersoner, som alle på den ene eller anden måde havde stor interesse i at forme en indsat for de mest udsatte unge i vores samfund. Dagen blev faciliteret på bedste vis, og det fungerede godt, at vi fik plads til at tale om både udfordringer, erfaringer og ideer.” Rikke Præcius, Projektleder, Ringkøbing-Skjern Kommune
IPSCenter Danmark tilbyder psykologhjælp online fra We.Care
Hvad vi tilbyder
For IPS-kandidater, der har brug for støtte fra en psykolog til at overkomme barrierer i forbindelse med opstart og fastholdelse fx i et virksomhedsforløb, tilbyder vi et klippekort med 3, 5 eller 10 psykologsamtaler alt efter behov og ønsker. Det er målet, at psykologsamtalerne skal være med til at støtte og fastholde kandidaterne i indsatsen, når der opstår situationer, hvor de bliver udfordret i jobbet eller privatlivet på baggrund af omstillingen fra ledig til beskæftigelse.
Formål og udbytte for IPS-kandidaten
- Psykologen har fokus på de oplevelser og reaktioner, der gør det udfordrende for IPS-kandidaten at være på arbejdspladsen, for at hjælpe dem i gang og fastholde dem i deres virksomhedsforløb.
- Psykologen hjælper IPS-kandidaten til at afsøge handlemuligheder og giver relevante værktøjer.
- IPS-kandidaten føler sig bedre rustet til at håndtere udfordringer, og bruge egne ressourcer til at navigere i svære eller komplekse situationer på arbejdspladsen.
Læs mere om samarbejdet med We.Care og mulighederne for supplerende psykologsamtaler her: We.Cares hjemmeside: IPS | We.Care®
IPS-forløb løser et samfundsproblem og giver loyale medarbejdere
Denne artikel er skrevet af Mathias Banke og oprindeligt udgivet på Erhvervslivodense.dk.
GEVINST: IPSCenter Danmark i Odense hjælper personer med psykiske lidelser i arbejde gennem IPS-forløb - skræddersyede forløb, hvor en IPS-konsulent, den ledige og en arbejdsgiver sammen tilpasser arbejdet til den enkeltes udfordringer.
IPS står for "individuelt planlagt job eller uddannelse med støtte".
Lars Olaf Nielsen er ejer og direktør af IPSCenter Danmark. Han fortæller her, hvad man som arbejdsgiver får ud af at deltage i et IPS-forløb, og hvordan man sørger for, at forløbet fungerer bedst muligt.
- Først og fremmest handler det om at møde mennesket i øjenhøjde der, hvor de er - og ikke sætte andre særlige foranstaltninger op, end hvad der er aftalt. Mennesker med psykiatriske problematikker vil langt hen ad vejen gerne bare opfattes som almindelige og ikke have nogen særbehandling. De vil bare gerne have nogle muligheder.
- Det har noget at gøre med en simpel tilrettelæggelse af arbejdet, men hvis man gør det, kan man få løst nogle konkrete opgaver, man kommer til at gøre en kolossal forskel for et menneske, og du får en toployal medarbejder, som vil gå igennem ild og vand for din virksomhed.
Hvorfor bør man som arbejdsgiver deltage i et IPS-forløb?
- Du hjælper et menneske med en psykiatrisk problematik eller problematiske sociale omstændigheder, som du gør en forskel for. Du er med til at flytte et menneske fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, og det er både nyttigt for virksomhederne, samfundet og den enkelte især.
- Man får også en loyal medarbejder, som værdsætter virksomhedens fremstrakte hånd. Man er med til at udføre et socialt ansvar, man får udført konkrete arbejdsopgaver, og man får mulighed for at rekruttere arbejdskraft. Man er i og for sig som virksomhed eksponent for at tage et socialt ansvar, og som regel smitter det af på virksomhedens kultur og de øvrige medarbejdere i virksomheden.
- Langt de fleste synes, det er fedt at gøre en forskel.
- Derudover skal det kunne hænge sammen. Det er ikke en social støtteforanstaltning i den forstand. Vi taler om arbejde til lige løn, så man skal aldrig gøre det af medlidenhed for eksempel. Det vil vi gerne være fri for. Vi vil gerne have, at man tager et aktivt tilvalg og hjælper denne gruppe af mennesker i beskæftigelse.
Hvordan kan man som arbejdsgiver bidrage til et godt IPS-forløb?
- Vær indstillet på en fleksibel tilrettelæggelse af opgaverne. Har du en kandidat, som ved opstart af beskæftigelsesforløbet er i gang med at omlægge sin medicin - et klassisk eksempel - kan det give nogle symptomer og være udslagsgivende for personens trivsel og velbefindende.
- Et af de typiske symptomer er, man kommer til at lide af søvnløshed, så man ligger og vender og drejer sig om natten, mens vi andre sover. Klokken fem om morgenen falder man i en dyb søvn og vågner først igen ved 12-13 tiden. Der er man først parat til at gå på arbejde klokken 15. Så skal vi ud at finde det jobmatch, hvor det kan lade sig gøre.
- Det kan også være, at der skal fleksibilitet til i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne i forhold til, hvor mange beskeder den ansatte kan modtage ad gangen, og om de har en fast kontaktperson at kunne gå til. Det kan være noget med, hvor kan man holde en pause, hvis det indre system er ved at brænde ned. Det kan faktisk lade sig gøre rigtig mange steder - flere end man lige regner med.
- Foranstaltningerne er sjældent permanente. Ofte ser man et udviklingsforløb, hvor graden af støtteomstændigheder måske udfases eller justeres, så det er knapt så omfattende, når kandidaten har fundet sig til rette på arbejdspladsen.
- Vi har en succeshistorie med Martin på vores hjemmeside, som led af svær ADHD og selvmedicinerede sig med hash og levede bag nedrullede gardiner. Efter et år som VVS'er, lever han et helt andet liv i dag. Han er medicinfri og har lagt sin hash på hylden. Han har rettet ryggen og har et stift blik i øjnene. Det havde han ikke et år forinden, og han trives i dag fantastisk i det fleksjob, han har fået i Svendborg.
- Det er nogle af de transformationer, der sker, når man rækker hånden ud og laver de foranstaltninger, som IPS-konsulenten er med til at tilrettelægge sammen med arbejdsgiveren og kandidaten.
Mentorordning fik Rebecka i arbejde efter 20 år og kan spare Danmark millioner
Denne artikel stammer fra DR.dk.
I mere end 20 år har det været sindet, som har spændt ben for Rebecka Drusians drømme om et fuldtidsarbejde.
I løbet af de seneste to årtier er det derfor kun blevet til få ugers arbejde, før hun igen har måttet give op.
Derfor har de seneste otte måneder været meget specielle, for 2-4 dage om ugen er den 42-årige kvinde fra Hjørring begyndt at arbejde som receptionist.
Hvis jeg ikke havde haft den mulighed og fået den støtte, jeg har fået, så var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet i dag." – Rebecka Drusian, deltager i IPS-forløb.
- Det føles som om, jeg har fået et liv tilbage, som jeg i mange år kun har drømt om, siger hun.
- Det var mit mål og min drøm at komme ud på et arbejde. At have noget at komme ud til, have venner, nogen at snakke med og mulighed for at komme ud af hjemmet.
Rebecka Drusian fik for cirka et år siden at vide, at hun har ADHD. Hun er én af de flere hundrede personer med psykiske sygdomme, som gennem de seneste år har været en del af et såkaldt IPS-forløb.
Forløbet er en metode til at hjælpe folk som hende i job eller arbejde, som mere end 22 kommuner i dag bruger – og som flere kommuner følger interesseret med i.
For metoden har ikke kun succes med at få folk med psykisk sygdom i arbejde eller uddannelse. Den kan med tiden også spare samfundet millioner af kroner, viser undersøgelser.
- Hvis jeg ikke havde haft den mulighed og fået den støtte, jeg har fået, så var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet i dag, siger Rebecka Drusian.
IPS-ordningen er en mentorordning, hvor borgere som Rebecka Drusian har én fast kontaktperson, der skal støtte og motivere til at komme i arbejde eller begynde på en uddannelse.
I stedet for at vente på at personer med psykiske sygdomme er færdigbehandlede, går en særligt uddannet kontaktperson fra kommunen allerede i gang med at snakke om ønsker for job eller uddannelse samtidig med, at borgeren bliver behandlet i psykiatrien.
- Det betyder, at man for det første tager fat i borgerens egne valg og præferencer i forhold til job og uddannelse. Som man siger: ’Vi går med borgerens drøm’, forklarer lederen af Hjørring Kommunes indsats, Torben Birkeholm
Undervejs får borgeren støtte af sin mentor - og selvom det ikke lyder som raketvidenskab, så giver det resultater, fortæller Torben Birkeholm.
- Det, mange fortæller, er, at de oplever, at de meget hurtigt får resultater. Det gør, at flere af dem oplever, at deres symptomer bliver mindre. De får det faktisk bedre på alle måder.
Metoden er kendt i udlandet og blev i første omgang afprøvet herhjemme i perioden fra 2011-2017. I Norge har 41 procent af kommunerne taget metoden i brug, og det var både de gode erfaringer fra de tidligere forsøg herhjemme og resultaterne fra udlandet, som fik Hjørring Kommune til at begynde arbejdet med metoden, fortæller Torben Birkeholm.
I Hjørring Kommune er 60 procent af borgerne, der har været igennem forløbet, enten begyndt at arbejde eller er startet på en uddannelse. Alene i 2020 var 124 en del af indsatsen.
- Vi havde et mål om, at halvdelen af dem, som vi satte i gang med indsatsen, skulle komme i enten job eller uddannelse, så vi er meget tilfredse.
En undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra sidste år peger på, at indsatsen faktisk er billigere end et normalt forløb hos Jobcentrene. Undersøgelsen viser, at der over en halvanden års-periode kan spares cirka 71.000 kroner per borger ude i kommunerne.
Samtidig viser undersøgelsen, at omkring 30 procent flere kommer i arbejde eller uddannelse sammenlignet med den normale indsats.
Derfor forstår Torben Birkeholm godt, at flere kommuner lige nu også vil benytte sig af metoden.
- Jeg må indrømme, at jeg ikke kan få øje på noget negativt. Jeg kan kun få øje på positive effekter af det. Så det er svært at sige, at man ikke skal gå i gang med det her. Det er en meget positiv - og meget vigtigt indsats - vi gør her for en målgruppe, som har brug for det og som i mange år har savnet nogle særlig indsatser.
Ifølge Psykiatrifonden har tre ud af fire voksne med psykisk sygdom ikke et arbejde. Samtidig viser fondens tal, at halvdelen af alle langtidssygemeldinger skyldes en psykisk lidelse.
Faktisk betyder et arbejde meget for den mentale trivsel, og derfor burde indsatsen også indføres i hele landet, mener Psykiatrifondens formand, Torsten Bjørn Jacobsen.
- Det lyder jo mærkeligt, men der er ikke noget mere helbredende end at gå på arbejde. Det er utrolig vigtigt for at bevare det psykiske helbred, personer med psykiske sygdomme måtte have. Og det er vigtigt for at have et godt liv, at de har en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Også landsforeningen for psykisk sundhed - SIND - mener, at ordningen bør bruges i hele landet.
På Christiansborg ser den socialdemokratiske formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen, og næstformand, Anne Honoré Østergaard (V), også positivt på projektet.
- Hvis det viser sig, at det er økonomien, der hindrer kommunerne i at bruge de fine resultater, så vil jeg personligt se, om jeg ikke kan få det ind i de næste forhandlinger, vi har, siger Anne Honoré Østergaard.
I dag skal kommunerne selv bruge penge til at starte indsatsen op, fordi det blandt andet koster noget at uddanne mentorer.
Bjarne Laustsen afviser ikke at afsætte penge, men mener i udgangspunktet, at regningen skal betales af kommunerne selv.
I Hjørring har Rebecka Drusian allerede nu planer om at skrue op for antallet af timer i receptionistjobbet.
- Jeg vil ikke have kommunens ydelser, jeg vil tjene mine egne penge. Jeg vil ikke være hjemme, jeg vil ud at arbejde, for det har givet mig så meget at komme ud og møde andre mennesker. Det er den følelse, jeg lever for – glæden i at have et arbejde.
Hvad er IPS?
IPS står for "individuelt planlagt job og uddannelse med støtte".
Er et samarbejde mellem beskæftigelsessystemet og psykiatrien.
Er et frivilligt tilbud for svært psykisk syge.
I december 2018 viste en evaluering af indsatsen, at knap 60 procent af deltagerne kom i job eller uddannelse over en periode på 18 måneder. Det er cirka 30 procent flere end ved en normal indsats.
En senere analyse viste, at der over en 18 måneders periode kan spares op til 71.000 kroner per borger med indsatsen.
Ifølge Kommunernes Landsforeningn er IPS i dag i brug i 22 kommuner. Herunder 14 kommuner i Region Sjælland og derudover Aalborg, Hjørring, Aarhus, Faaborg-Midtfyn, Odense, Fredericia og Middelfart og Københavns Kommune.