Forskning

IPS skaber resultater

IPS er en evidensbaseret metode med påvist effekt fra talrige internationale studier og et dansk forskningsprojekt. [henvisning til dansk forskningsrapport] På tværs af studierne ligger den gennemsnitlige succesrate på 60 % af deltagerne i IPS-indsatsen der starter i job eller uddannelse.

I det danske IPS-studie deltog 720 mennesker med alvorlig psykisk sygdom, herunder skizofreni, bipolar sindslidelse og depression. Deltagerne blev fulgt fra november 2012 til februar 2016 og opfølgningen fortsatte indtil august 2017.

Studiet viste, at der i løbet af den 18 måneders opfølgningsperiode var 13 procent flere deltagere i IPS-indsatsen (59,1 procent), der kom i ordinært arbejde eller uddannelse sammenlignet med deltagerne, der fik standardindsatsen (46,5 procent).

Samtidig viste studiet at opgjort på timer, arbejdede eller studerede deltagerne i IPS-grupperne i markant længere tid. Endelig viste resultatet, at deltagerne var signifikant mere tilfredse med den behandling, de havde modtaget i IPS-indsatsen sammenlignet med den ordinær jobcenter-indsats.

I de internationale forsøg med IPS, som ligger forud for det danske studie, har IPS vist sig at være en effektiv indsats sammenlignet med andre typer beskæftigelsesindsatser.

En meta-analyse, der inkluderer 17 IPS-forsøg fra USA og en række europæiske lande viser, at der er over dobbelt så stor sandsynlighed for ordinær beskæftigelse blandt IPS-deltagere sammenlignet med deltagere, der får en traditionel beskæftigelsesindsats. Studier, der inkluderer uddannelse som et primært effektmål, har også fundet overbevisende effekt.

Vi har i IPSCenter Danmark gennem årene fastholdt den høje succesrate, og med mere end 600 mennesker der siden 2015 har deltaget i et IPS-forløb hos os, har vi været med til at løfte en stor gruppe mennesker der lever med en psykisk lidelse eller psykisk sårbarhed ind i beskæftigelse eller uddannelse.

Investeringspotentialet

De gevinster der kan høstes i implementeringen af IPS har både karakter af udvikling og realisering af menneskeligt potentiale samtidig med at der er samfundsøkonomiske gevinster i form af sparede udgifter hos kommuner, regioner og staten.

Menneskelige potentialer: Studier af IPS har påvist, at borgeren får et bedre selvværd, og oplever en øget trivsel og livskvalitet undervejs i forløbet. I nogle tilfælde oplever borgeren af de kan reducere eller helt ophøre med at tage medicin og de bliver bedre til at håndtere deres psykiske diagnose eller sårbarhed. Forskningsstudier gennemført i ind- og udland har påvist at mere end halvdelen af de deltagende borgere opnår en hverdag med job eller uddannelse, og kan se frem til et arbejdsliv.

Økonomiske potentialer: Hvis IPS-indsatsen skaber de forventede positive resultater vil der være sparede forsørgelsesudgifter, når deltagerne starter i job eller uddannelse. Der er ligeledes potentielle besparelser på mindre brug af social- og sundhedsydelser samt færre driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. Der er i februar 2021 udgivet et studie fra CORE (2021), der dokumenterer den samfundsøkonomiske gevinst ved IPS [link til økonomisk analyse]. I studiet er den gennemsnitlige samfundsøkonomiske besparelse ved et succesfuldt IPS-forløb opgjort til 72.000 kr. per person sammenlignet med normalindsatsen over en opfølgningsperiode på 18 måneder. De lavere udgifter var primært på grund af færre udgifter til indsatser i jobcenteret og socialcenteret samt færre psykiatriske kontakter. Besparelsen bliver yderligere forstærket af en højere produktivitetsgevinst, fordi deltagerne i IPS også kommer mere i arbejde eller uddannelse.

I et studie fra VIVE (2015) er den samlede merværdi til samfundet ved at få en udsat borger i beskæftigelse opgjort til at være op til 135.000 kr. højere pr. år i forhold til en udsat ledig, der ikke finder ordinær beskæftigelse. Beløbet for den kommunale del af besparelsen ligger i et optimistisk skøn på ca. 60.000 kr. om året, mens den statslige besparelse er op til 40.000 kr. pr. år.

Omfang af psykisk sygdom

Flere danskere lider af psykisk sygdom end af diabetes, kræft og hjertesygdom og de øvrige sygdomme, der bliver kaldt folkesygdomme. Og andelen af danskere, der er i kontakt med psykiatrien, er steget mere end dobbelt så meget som danskere med fysisk sygdom (Psykiatrifonden, 2018). Der kan henvises til andre tal der tydeligt viser omfanget og konsekvenserne af psykisk sygdom i Danmark:

• Kun hver femte dansker med psykisk sygdom er i ordinær beskæftigelse. (KL, 2017)
• Det koster samfundet over 20 mia. kr. om året at mennesker med angst, skizofreni, depression og misbrug er udenfor arbejdsmarkedet. (Sundhedsstyrelsen, 2015)
• I behandlingspsykiatrien er antallet af mennesker i behandling for psykisk sygdom steget med 35 % siden 2009. (Sundhedsstyrelsen, 2017)
• Kun 41 % af danskere med psykisk sygdom har en kompetencegivende uddannelse. (SFI, 2014)
• Blandt de 16-24 årige har 24 % af kvinderne og 13 % af mændene et dårligt mentalt helbred (Sundhedsstyrelsen, 2018)
• Antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling er steget med 63 % siden 2009. (Sundhedsstyrelsen, 2017)

Den voksende sygdomsbyrde på det psykiatriske område har store omkostninger for det enkelte menneske, der bliver ramt, men det koster også samfundet store summer, at så mange mennesker har brug for psykiatrisk behandling og i lange perioder står uden for arbejdsmarkedet.