Skip til hovedindhold

IPS-uddannelse

IPSCenter Danmark tilbyder uddannelsesforløb for medarbejdere i jobcentre, der er udvalgt til at arbejde med IPS-indsatsens mindset, principper og metoder. Jobcentrets medarbejderne uddannes som teamledere og IPS-konsulenter, og klædes på til opgaven med et omfattende uddannelses- og supervisionsforløb, der afsluttes med en certificering.

"IPSCenter Danmark formår at udfordre os på vores praksis og håndtering af IPS-metoden, så vi hele tiden forholder os til metodens virkning, og undgår at falde tilbage til det vi plejer at gøre"


Hanne Panduro-Hess
IPS Teamleder, Gladsaxe Jobcenter

”IPSCenter Danmarks uddannelse klæder os på til virkelig at forstå hvad det betyder at se borgerens ressourcer frem for begrænsninger. Både i forhold til ens egen adfærd, og til at omsætte den nye adfærd til konkret handling”


Sisse Skov Møller
Afdelingsleder, Aalborg Jobcenter

"Vi er i gang med at gøre IPS til en etableret praksis, og i den forbindelse er det afgørende at have IPSCenter med som uddannelsespartner og kunne trække på deres ekspertise"


Marianne Gramstrup
Afdelingsleder, Ringkøbing-Skjern Jobcenter

Målet med uddannelsesforløbet

Målet er at give jobcentrets egne IPS-konsulenter den nødvendige viden og de kompetencer, det kræver at arbejde selvstændigt og effektivt med IPS-metoden. Uddannelsen er bygget op omkring IPS-manualen, der sikrer at indsatsens evidensbaserede principper, metoder og værktøjer bliver grundigt gennemgået og praktiseret.

Uddannelsesforløbet tager udgangspunkt i en praksisorienteret tilgang til metoden, og der arbejdes bl.a. med virkelighedsnær øvelser og rollespil. Der kan ligeledes tilbydes introducerende IPS-kurser til en bredere kreds af medarbejdere i Jobcentret og medarbejdere fra andre forvaltninger og afdelinger, der har en rolle i opgaven med at give borgeren en helhedsorienteret og tværfaglig støtte i et IPS-forløb.

Uddannelsesforløbet

IPS-uddannelsen strækker sig over 52 uger. Uddannelsesforløbet er delt i to hovedforløb af 26 ugers varighed.

I det indledende undervisningsmodul er der fokus på en grundig indføring i IPS-metodens mindset. Det betyder at de grundlæggende principper om at forfølge borgerens ønsker og drømme, at tro på borgerens evner og muligheder, og altid gå borgerens vej, bliver introduceret, diskuteret og praktiseret. I uddannelsesforløbet er der ligeledes fokus på at håndtere IPS-metodens værktøjer og der er en grundig gennemgang af IPS-manualen. Der tages fat på emner som den motiverende samtale, inddragelse af borgerens netværk, og samarbejde med psykiatri, misbrugsbehandling, kriminalforsorg, etc. Der er desuden fokus på tilgange og metoder i arbejdet med at opbygge virksomhedssamarbejder, og skabe tillidsfulde relationer til virksomhedsejere.

Uddannelsen foregår sideløbende med at IPS-konsulenterne gør sig erfaringer i støtten og samarbejdet med borgerne. Det betyder, at metoder og værktøjer præsenteret på uddannelsen tages i brug med det samme af de nyuddannede IPS-konsulenter. De praksisnære erfaringer tages med i det videre uddannelsesforløb, og der samles op på og arbejdes videre med de erfaringer, der hentes fra borgerforløbene. Det sikrer, at IPS-konsulenten får testet de forskellige metoder og værktøjer af med det samme, og underviserne fra IPSCenter Danmark kan løbende give feedback og supervision på de enkelte borgerforløb.

Medarbejdere i Jobcentrene udtaler

"IPSCenter Danmarks uddannelsesforløb har været en øjenåbner, det har rykket os virkelig langt i forståelsen af metodens principper, og i arbejdet med at tage borgerens drømme og ønsker som pejlemærker for deres vej videre"

Heidi Iversen, Faglig koordinator, Ringkøbing-Skjern Jobcenter

"Uddannelsesforløbets opbygning med praksisnære øvelser og rollespil, gjorde at medarbejderne på egen krop mærkede hvordan IPS-metodens principper og tilgange omsættes til praksis. Det gav en masse aha-oplevelser undervejs i undervisningen"

Hanne Panduro-Hess, IPS Teamleder, Gladsaxe Jobcenter

"Undervisningen bestod af nogle super fede dage. Der præsenteres nogle helt konkrete værktøjer og redskaber, der skaber en systematik, og et fokus på det praktisk omsættelige i arbejdet med IPS-indsatsen"

Sisse Skov Møller, Afdelingsleder, Aalborg Jobcenter

Supervision

IPSCenter Danmark fokuserer på at guide og vejlede jobcentrene gennem uddannelsesforløbet så den nye IPS-praksis tillæres og forankres over tid. Der ydes såvel face-to-face supervision som telefonisk supervision undervejs i uddannelsesforløbet. Der gives ligeledes ekstra tid til supervision til den faglige koordinator, som er teamlederen i IPS-teamet. Derudover er der gennem hele forløbet en stringent feedback-kultur, hvor både deltagerne på uddannelsen samt konsulenten fra IPSCenter Danmark superviserer og giver feedback på de udfordringer, der kan opstå i de enkelte borgerforløb.

"IPSCenter Danmark har haft en professionel tilgang til opgaven, og med den kontinuerlige opfølgning og supervision, er vi hele tiden blevet skubbet tilbage på sporet, i den svære omstilling til et nyt mindset"

Heidi Iversen, Faglig koordinator, Ringkøbing-Skjern Jobcenter

Evaluering

Undervejs i uddannelsen udføres en midtvejsevaluering. Denne evaluering finder sted efter de første 26 uger, hvor fokus er på IPS-konsulenternes omsætning af uddannelsens komponenter til effektfulde borgerforløb. Her deltager IPSCenter Danmarks supervisor, der gennemgår borgersager og gennemfører interviews med henblik på en vurdering af kvalitet og effektivitet i implementeringen af IPS-forløbet. Efter 52 uger udarbejdes en endelig evaluering, hvor fideliteten i arbejdet med IPS-metoden vurderes. Fidelitetsmålingen udføres over flere dage, og der udarbejdes en endelig evalueringsrapport. Rapporten samler op på scoren på 20 elementer, der tilsammen giver en scorer, der er udtryk for kvaliteten af IPS-implementeringen hos de enkelte IPS-konsulenter og teamet som helhed.

Ønsker du at vide mere om IPS uddannelsen

Kontakt os for spørgmål eller tilmelding.

Cookies

Vi anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere her

Back to top