IPS skaber bedre livskvalitet og større tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med psykisk sårbarhed samt store samfundsøkonomiske gevinster.
I en dugfrisk pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet bliver der igen sat tyk streg under de stærke resultater, IPS-indsatsen skaber for mennesker med psykiske lidelser, der har brug for særlig støtte, for at finde fodfæste i arbejdslivet:
I en ny samfundsøkonomisk analyse sættes der tal på den samfundsøkonomiske gevinst, der kan hentes hos kommuner, regioner og stat når IPS implementeres med høj kvalitet.
Som det fremgår af analysen opnår man ved implementering af IPS en gennemsnitlig samfundsøkonomisk besparelse på 72.000 kroner per person sammenlignet med normalindsatsen over en periode på 18 måneder. Besparelsen opnås især ved færre udgifter til indsatser i jobcentret, sociale indsatser og mindre brug af det psykiatriske sundhedsvæsen (indlæggelser, ambulante og skadestuebesøg). Besparelsen bliver forstærket af en højere produktivitetsgevinst, fordi deltagerne i IPS også kommer mere i arbejde.
IPSCenter Danmark er førende leverandør af IPS. Vi samarbejder i øjeblikket med 13 jobcentre fordelt rundt i landet om implementering af IPS-indsatsen. Læs mere om IPSCenter Danmark og vores ydelser her på hjemmesiden.
Kontakt os
Interesseret i at høre mere om vores tilbud til dig?