Du ved bedst selv, hvad du drømmer om, og det støtter vi. Støtten i IPS er individuel, og vi tager udgangspunkt i netop dine valg, ønsker og behov. Der er fokus på dine styrker og ressourcer fra dag ét.
Vores fælles mål er, at du får et arbejde på det almindelige arbejdsmarked eller uddannelse i det almindelige system. Det arbejder vi på uden forudgående træning, men ved hjælp af en intensiv sideløbende støtte til dig og evt. din arbejdsgiver eller uddannelsessted.
Symptomer er ingen hindring – det handler om at give dig den rette støtte og finde det helt rigtige jobmatch eller den helt rigtige uddannelse. IPS bygger på, at man sagtens kan få det bedre, mens man er i gang med job eller uddannelse.
Din IPS-konsulent er altid på din side. Han eller hun er en støtte, du kan læne dig op ad og få helt konkret hjælp af. Konsulenten har tillid til dig og tror på dig – og sammen arbejder I på at nå dit mål.
”Hvis man har haft eksempelvis skizofreni, svær angst eller depression, så kan man godt miste troen på sig selv og have svært ved at overvinde de barrierer, sygdommen skaber. Der kan vi som støttende IPS-konsulenter hjælpe med at bane vejen for vedkommende ved eksempelvis at være med ude at tale med arbejdsgiveren og italesætte eventuelle udfordringer, den psykiske lidelse kan medføre.” Lars O. Nielsen, stifter af IPSCenter Danmark i Momentum, januar 2015.
Det kan du forvente af IPS-forløbet
Kontakt os
Interesseret i at høre med om vores tilbud til dig?
Cookies
Vi anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere her