Teamleder i jobcenter: "Jeg troede, IPS-metoden var kejserens nye klæder"

IPS-metoden, Individuelt Planlagt job med Støtte, der er særligt udviklet til at hjælpe mennesker med psykiske diagnoser i beskæftigelse eller uddannelse, har skabt banebrydende resultater i Hjørring Kommune. 60 procent af de ledige med psykisk sygdom eller sårbarhed, som har været tilknyttet forløbet, er kommet i job eller uddannelse.

”Jeg må indrømme, at jeg troede, det var kejserens nye klæder, da jeg først hørte om IPS-metoden,” fortæller Pernille Christensen om dengang i 2016, da hun første gang hørte om den særlige jobindsats. 

Pernille Christensen er teamleder i Hjørring Kommune, og hun har i årevis arbejdet for at få ledige med blandt andet psykiske diagnoser ud på arbejdsmarkedet. Og så er hun i dag af en helt anden opfattelse:

”IPS-metoden virker. Da jeg hørte om den første gang, kunne jeg ikke se, hvad der adskilte IPS fra de andre metoder, som vi arbejder med for at få borgerne i job. Men det kan jeg nu,” fortæller hun.

Pengene kommer flere gange igen

I 2017 indgik Hjørring Kommune et samarbejde med konsulenthuset og videnscentret IPSCenter Danmark om at uddanne interne IPS-konsulenter, der kunne arbejde for at få kommunens ledige med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed i arbejde eller uddannelse.

Et forskningsprojekt, der satte fokus på metoden, og som kommunen blev præsenteret for i 2016, viste, at hele 59,9 procent af projektets deltagere kom i arbejde eller uddannelse i løbet af 18 måneder.

”Vi havde forskningsresultatet som målsætning, men allerede i løbet af de første 10 måneder var 56 procent af vores IPS-borgere i arbejde eller uddannelse. Så vores resultater var meget bedre, end vi havde turdet håbe på,” siger Torben Birkeholm, der er seniorkonsulent i Hjørring Kommunes arbejdsmarkedsforvaltning og tilføjer:

”Fra 2015 til 2018 investerede vi 125 mio. kroner for at få udsatte ledige og sygemeldte borgere i arbejde. De penge har vi på nuværende tidspunkt tjent hjem to gange. IPS-indsatsen er en af flere nye indsatser, som vi har investeret i. Vi er sikre på, at det kan betale sig, fordi succesraten er så høj.”

For Pernille Christensen er det svært at pege på én enkelt årsag til, at IPS-metoden er så velegnet til at få udsatte borgere i arbejde. Hun peger i stedet på metodens mange små delelementer:

1)    Metoden er jobrettet fra dag ét.
2)    Metoden ser ikke psykiske udfordringer som en forhindring for job.
3)    IPS-konsulenten har en langvarig og tæt kontakt med borger og arbejdsgiver.
4)    IPS-konsulent og borger er begge motiverede for at nå i mål.   

”Vi plejer at sige, at det er summen af alle delelementerne i IPS-metoden, der virker,” opsummerer hun.

Møderne kan foregå alle steder

En af kommunens IPS-konsulenter er Britt Grønborg Sand. Hun har i årevis arbejdet på at matche ledige borgere med job og uddannelsesforløb, og hun er begejstret over metoden af samme årsager som Pernille Christensen.

Ifølge Britt Grønborg Sand giver IPS-indsatsen langt større frihed til konsulenterne end andre indsatser, og det er en stor fordel.

”I IPS-metoden er der fra start et meget klart defineret mål om, at forløbet skal ende i et job eller uddannelse. IPS-konsulenten og borgeren skal sammen finde vejen til det mål. Også selvom vejen er utraditionel. I IPS-metoden har vi IPS-konsulenter stort set frie hænder, så længe vi fører borgeren i arbejde eller uddannelse,” fortæller Britt Grønborg Sand.

Hun forklarer, at det blandt andet betyder, at hun gerne møder op hjemme hos borgeren i stedet for på jobcentret, at hun gerne går med til jobsamtaler, og at hun gerne tager med, når uopfordrede jobansøgninger skal deles ud til potentielle arbejdsgivere.

En vigtig del af IPS-metoden er ifølge Britt Grønborg Sand, at en borger ikke behøver at være blevet erklæret rask, før de kan gå i gang med jobsøgningen:

”Tankegangen bag IPS er, at det at få et job meget ofte har en positiv indvirkning på borgerens psykiske tilstand. Hvis borgeren har et arbejde, giver det borgeren noget at stå op til. De bliver ikke isolerede og tabt af samfundet. Tværtimod, så bliver de en del af samfundet. Det er omvendt tankegang i forhold til den traditionelle, hvor borgeren skal være ’rask’, før han eller hun matches med en virksomhed,” siger hun og tilføjer, at det er IPS-konsulentens opgave sammen med virksomhedsservice eller borger at finde en virksomhed, der kan rumme en medarbejder med psykiske udfordringer.

”Det kræver noget af en virksomhed at tage en IPS-borger ind. Men virksomheden får også meget igen. De bliver førstehåndsvidner til et menneske, der efter nederlag på nederlag pludselig rejser sig op og retter skuldrene. Det er fantastisk. Og det synes alle de arbejdsgivere, som jeg har haft kontakt med, også. Jeg har set voksne mænd græde, fordi de er så rørte over, at de kan være med til at give et menneske tro på sig selv,” fortæller hun.

Britt Grønborg Sand er stolt af alle de IPS-borgere, som hun har haft kontakt med, og nævner én borger, som har gjort stort indtryk:

”På et tidspunkt samarbejdede jeg med en borger, der var i midten af sine 30’er. Han har igennem flere år været hjemløs og røg ind og ud af psykiatrien. Derfor var det første, han sagde til mig, at han egentlig bare ønskede at komme på førtidspension. Nu er han i et ordinært fuldtidsjob i en betroet stilling. Det er altså stort,” fortæller hun.

Konsulenten står til rådighed for borger og virksomhed

At det er givende for en virksomhed at se et menneske få troen på sig selv, kan ejeren af rengøringsvirksomheden Vaskebjørnen, Jeanette Brobak, nikke genkendende til.

Vaskebjørnen har af flere omgange haft IPS-borgere i praktik, og for kort tid siden endte de med at tilbyde én af dem en fastansættelse:   
”Det er så fedt at være med til at rykke personer, som ikke troede, at de kunne noget som helst. Det giver meget tilbage til virksomheden,” fortæller Jeanette Brobak.

Hun forklarer, at hun ikke tror, hun ville have haft overskud til at få borgere ind i virksomheden med psykiske udfordringer, hvis ikke der havde været en IPS-konsulent tilknyttet.

En af grundpillerne i IPS-metoden er nemlig, at IPS-konsulenten står til rådighed for både borger og virksomhed i helt op til et år efter, at en eventuel beskæftigelse er kommet på plads.

”Det har været afgørende for os, at der har været en IPS-konsulent, som vi også har kunnet kontakte, når vi var i tvivl om noget eller vurderede, at samarbejdet risikerede at køre skævt. Den borger, som vi endte med at tilbyde job, havde i starten meget svært ved at kommunikere. Men IPS-konsulenten blev en slags ”oversætter” mellem hende og os, og det fungerede rigtig godt,” fortæller virksomhedsejeren.

Depressionsramt tømrer: Min IPS-konsulent er min livline

For en 51-årig tømrer fra Hjørring blev mødet med hans IPS-konsulent et positivt vendepunkt.

Manden, der ønsker at være anonym, lider af depression og stress, og han har haft svært ved at blive på arbejdsmarkedet.

”Jeg startede i mit IPS-forløb i foråret 2018 og er rigtig glad for det,” fortæller han. 

Sammen med sin IPS-konsulent nåede han blandt andet frem til, hvilket arbejde der passer til ham.

”Jeg har det ikke godt med for meget ansvar. Jeg ville gerne et sted hen med mere simple opgaver og klare instrukser, og min IPS-konsulent hjalp mig med at skifte branche. Hun forstod at hjælpe mig med min ansøgning, så den passede hundrede procent til den person, jeg er. Samtidig synes hun ikke, at der var noget galt i, at jeg ikke ønsker for meget ansvar. Som hun plejer at sige: Vi kan jo ikke være høvdinge alle sammen,” forklarer han.

For den stressramte tømrer har en af de største fordele ved IPS-forløbet været, at hans IPS-konsulent har været til at tale med hele tiden.

”Jeg har prøvet andre forløb, men der har ikke været nogen fast person til at støtte mig. Tidligere har jeg måske haft en psykolog, men dem kan man jo ikke bare ringe til, når problemerne opstår. Jeg vil sige, at min IPS-konsulent har været min livline. I nogle perioder taler vi sammen flere gange om ugen, og hun kommer gerne hjem til mig, så vi kan tale sammen i rolige omgivelser,” siger han.

IPS-forløbet har betydet, at borgeren nu arbejder som produktionsmedarbejder på en fabrik, og selv hvis det skulle vise sig, at jobbet ikke er det rigtige i længden, er han fuld af gå-på-mod:

”Jeg er blevet meget mere åben og fortæller gerne om min sygdom. Før prøvede jeg at skjule det, men nu taler jeg om det med min arbejdsgiver,” lyder det.

Metodefokus er afgørende

I Hjørring Kommune er de så glade for IPS-metoden, at de har fordoblet antallet af IPS-konsulenter fra fire til otte.

Samtidig er kommunen ved at udrulle flere af metodens tilgange til andre indsatser, fortæller teamleder Pernille Christensen:

”I IPS-metoden er der for eksempel en skabelon, der gør, at konsulenten får stillet de svære spørgsmål til borgeren allerede fra første møde: Hvad er gået galt i tidligere ansættelser? Hvad vil du egentlig? De spørgsmål åbner op for en samtale, der er jobrettet fra begyndelsen, og det kan vi bruge i mange af vores beskæftigelsesindsatser,” siger hun.

Pernille Christensen tøver derfor ikke med at anbefale metoden til andre kommuner:

”Det er bare at komme i gang. Det virker det her. Men det kræver et ledelsesmæssigt fokus. Man må ikke blive afledt af, hvad man plejer at gøre. Man skal være fanetro mod metoden hele tiden. Som jeg sagde tidligere, så er det summen af alle delelementerne i IPS-metoden, der gør hele forskellen,” fortæller hun.    

For at holde fokus på metoden evaluerer IPSCenter Danmark løbende Hjørring Kommunes indsats med en såkaldt Fidelity-analyse. Ud fra et pointsystem giver analysen et praj om, hvor metodetro kommunens indsats er.

”Fidelity-analysen hjælper os med at sikre, at vi holder fokus på metoden. Vi scorede meget højt i den første analyse, og det er sandsynligvis med til at forklare, hvorfor vores resultater er så gode,” siger Torben Birkeholm.  

Han tilføjer, at samarbejdet med IPSCenter Danmark, der også har stået for at uddanne kommunens IPS-konsulenter, er forløbet til topkarakter, og at IPS-konsulenterne er så optagede af beskæftigelsesindsatsen, at de har sat sig for at score fuldt hus, når den næste Fidelity-analyse kommer.

Det rammer ind i et andet kriterie for, at IPS-metoden virker: At kommunens medarbejdere er dedikerede til opgaven, lyder det fra Pernille Christensen.

”Dedikerede medarbejdere er en forudsætning for at lykkes. Dem har vi heldigvis mange af i Hjørring Kommune,” slutter hun.

 

Hold dig opdateret om IPS - klik her

Følg med i nyt om IPS og

IPSCenter Danmark

 

Luk